Dansk AI-strategi 2.0

AI kommer til at drive økonomisk vækst og bestemmer suverænitet. Vi står overfor en AI-økonomi, der kan demokratisere ved at stille adgang til viden fri og lette arbejdet for alle. Derfor skal vi med i front og positionere Danmark som AI-nation. En nation der ikke kun bruger, men skaber AI.

Vi var gode til at gribe “digitaliseringen”. Nu er digitalisering AI. Politisk skal AI behandles strategisk på linje med energi og forsvar. Det kræver en tværgående strategi, der meget klart formulerer mål for infrastruktur, sikkerhed, talent, kapital og offentlig efterspørgsel. Uden et stort fælles træk bliver vi let skeptiske brugere og importører, hvor kløften til førende AI-nationer som USA og Kina bliver strukturel – med alvorlige konsekvenser for økonomi, velstand, politisk handlekraft – og i sidste ende frihed.

Vi skal udnytte vores offentlige datasæt maximalt. Vi har i Danmark fine data fx på befolkningens sundhed og hundreder af kilometer data fx i Rigsarkivet, som vi i dag ikke få udnyttet godt nok til forskning og udvikling. Det skyldes forældede og misforståede GDPR-regler, der beskytter ved unødigt at blokere. Det haster at tilrette dem, bl.a. så befolkningens sundhedsniveau kan hæves.

Et fælles AI-entry point kan samle adgang til funding, compute, testmiljøer og regulatorisk vejledning ét sted. Ideelt er det en hjørnesten i EU’s ”28. regime” (EU-Inc), men vi kan med fordel starte selv.

Det kan gøre det langt lettere for opstarts- og vækstvirksomheder at navigere, så de bygger hurtigere og mere sikkert.

Der er forskellige strategier for det i Frankrig og England og i Singapore og Sydkorea, vi med fordel kan lære af for at lave vores model. Vi kan implementere AI bedre end de fleste pga. vores tradition for nationale partnerskaber og en tech positiv fagbevægelse.

Vi opfandt kunstig intelligens i Europa, men overlod første bølge af udviklingen til USA: Nu må vi gøre det til en klar prioritering at komme med på næste. For at sikre europæiske fordele og dermed suverænitet skal forskningsprogrammerne i Danmark og Europa i endnu højere grad prioritere avancerede frontteknologier — det kan være fra kvantecomputing og nye typer foundation-modeller til erstatningsmaterialer for sjældne jordarter.

AI-udviklingen vil transformere vores samfund. Men det skal ske på basis af vores demokratiske og nordisk/europæiske model. Den rummer et uanet potentiale for, at alle har let og gennemskuelig adgang til topviden, hjælp til tungt arbejde og kortere arbejdstid. Men den rummer allerede nu risici på mange niveauer fra hybrid og cyberangreb til svindel og indbrud hos virksomheder og privatpersoner.

Samtalen om risici skal fra tendens til skyttegravskrig mellem for og imod AI, til en diskussion om, hvordan vi bedst og sikrest brug teknologien.

Et stort flertal af danske virksomheder bruger AI. Men langt hen sker det spredt og uden fælles afsæt – og sjældent som agerende motor i virksomhedens forretning.

Udviklingen skal understøttes af programmer for kreditter, acceleratorforløb i samarbejde med startups og tech-eksperter og AI kørekort til alle danskere. For AI er systemer, som handler for os og assisterer os – det skal alle kunne styre, ikke opleve sig som værende offer for.

Etablering af et europæisk cloud-credit-program, der understøtter brugen af europæiske datacentre og hosting-udbydere, og som lever op til en fælles EU Cloud & Compute Standard for sikkerhed, databeskyttelse og data residency.

Tilgængelighed til AI-fabrikker – som fx Gefion – og supercomputere for startups, med simple adgangsprogrammer og gratis eller rimelig pris for compute-kapacitet.

Krav om at offentlige udbud vurderer europæisk hosting og europæiske applikationer, så der skabes efterspørgsel efter lokale alternativer.

Udbudsreglerne bør moderniseres, så de i højere grad belønner produkter med skalerbarhed, interoperabilitet og eksportpotentiale frem for projekter.

En mindre målrettet del af de offentlige AI- og anlægsbudgetter (fx 2-3%) reserveres til indkøb af løsninger fra tech startups, så nye teknologier, og her især AI-teknologier, faktisk får et hjemmemarked. Offentlige indkøb bør fokusere på genbrugelige løsninger, der kan integreres på tværs af myndigheder og platforme, frem for særegne enkeltløsninger.

Samtidig bør udbud gøres mere gennemskuelige og fleksible, bl.a. gennem simplere krav, pilotprojekter og regulative sandkasser, så AI-løsninger kan afprøves og skaleres hurtigere.

Bevæg Europa – gerne med EU-Inc som afsæt – mod mere ensartede regler for ansættelse, skat og ejerandele. Det er en grundlæggende forudsætning for de øvrige tiltag.

Mobilitet for tech- og AI-talenter på tværs af lande lettes gennem enklere visum- og opholdsregler, gensidig anerkendelse af kompetencer samt ensartede rammer for ansættelse, beskatning og ejerandele.

En national strategi for AI i hele skole- og uddannelsessektoren, der både skal sikre evnen til dybde i læring og styrke AI-kompetencer. Fra hackathons til konkurrencer i skoler skal også oversete grupper med ind i loopet samt gennem opkvalificering og omskoling af medarbejdere.

En målrettet indsats for at uddanne egne specialister inden for data-, cloud- og compute-infrastruktur, der kan sikre, at Danmark og Europa ikke blot bygger applikationerne, men en dag også fundamentet under dem.

Sikre stærkere broer mellem forskning og kommercialisering på alle højere læreanstalter, bl.a. med AI-programmer og AI Founder Fellowships, hvor forskere får 1-2 år med løn, compute og rådgivning til at bygge virksomheder, kan udløse langt mere af det potentiale, som i dag ofte bliver i laboratorierne.

Foruden at uddanne flere dataloger og ud over de standardiserede IP-modeller og nemmere spin-out-processer skal alle otte universiteter og ATV-institutter have forpligtende mål for at hjælpe forskere med at omsætte viden til AI-drevne virksomheder.

Investering i de nye AI teknologier er risikobetonet og skal i Danmark både stimuleres og demokratiseres. Aktiesparekonti skal op på øvrige nordiske landes niveau og også rumme unoterede selskaber, så familier har mulighed for at investere aktivt i næste generation.

Det vil gøre startup-livet mere konkurrencedygtigt i forhold til Big Tech. En gennemført modernisering af warrant- og optionsregler, der skal give medarbejdere mulighed for reel upside.

En klar prioritering af offentlig støtte til „produkt frem for projekt“ så kapital går til skalerbare virksomheder frem for spredte, enkeltstående udviklingsopgaver.

Herudover at kapitalen går til at fortsætte hubs og klynger som „AI Lab“ på BII (BioInnovation Institute), hvor AI-native startups kan danne økosystemer og interagere med hinanden og med etablerede virksomheder og aktører.

Der skal særligt investeres i private AI- og deeptech-fonde fra tidlige faser til sen skalering. Samtidig skal den nuværende etablering af paneuropæiske growth fonde understøttes yderligere med kapital til investeringer i de niveauer og på de felter, hvor Europa p.t. reelt kan være med.

Det gælder især dataanvendelse og applikationer frem for chips og generelle foundation-modeller. Fokus bør rettes på at udnytte LLM-modeller som en ressource til at lave de mest innovative applikationer.

Vores fællesejede pensionsselskaber får klare incitamenter til at øge europæiske ventureallokeringer. Ideelt 2 % af vores 4.-5.000 mia. kr. Men bare en fordobling af investeringer i danske tech scaleups fra nuværende 0,02 % vil være en gamechanger og få Danmark op på samme niveau, som Emmanuel Macron – via Tibi-initiativet – har opnået i Frankrig, som er førende på AI i Europa.

Offentlige grants, lån og kapital – fra fx Innovationsfonden og EU's Horizon-programmer og fra EIFO og EIF – skal fortsat og i endnu højere grad bruges som katalysator for den private kapital.

En sænkning af kapitalbeskatning, herunder en børsmarkedsreform, så AI-startups og vores risikotagende investorer lettere kan matche finansiering i USA og Kina, herunder sikre at vores talent ikke for tidligt søger ud af Europa fordi de kun kan finde udenlandske investorer.